 |
 |
|
 |
 |
Lotte Lamp & Farveladen præsenterer:
Godt Nytår 2012
Udstilling
Så går det løs igen med den årlige fællesudstilling for ca. 100 udstillere:
"Sydfynske Billedmagere"
på Vester Skerninge skole de 2 første weekender i februar. Det bliver spændende at se, hvad der sker rundt omkring hos kollegerne, og jeg medbringer nye billeder bl. a. dette "Springtime". Lør-søn. kl. 14-17 Vel mødt!
Kursus i Realistisk maleri
Jeg har lige været på et super godt kursus hos kunstneren og mester i Realistisk maleri: Daniel Goldenberg fra København. Det har været koncentreret og meget givende, og I kan bl. a. se, hvad jeg har arbejdet med her på maleriet af Granatæblet, hvor spejlingsefekten er blevet udforsket. Tusind tak for et godt kursus både til underviser og medkursister
Melodisk maleri
Metronomen holder takten i det klassiske kaos af rytmer og harmonier. "Muzika" , 60 x 80 cm
Maleriernes størrelse og priser finder du på dette link:
http://www.lottelamp.dk/27568214
Vel mødt
God efterårsferie
De gyldne farver indtager skoven, vi rykker indendørs og tænder brændeovnen. Men "Hjertevarme" er den bedste varme, så pas godt på hinanden og nyd efterårsferien derude i det ganske danske land. Jeg vil male flere nye billeder, der skal med på messen her i Kirkeby lørdag 29. oktober - og så vil jeg nyde mine unger, der holder efterårsferie fra deres efterskoler, jubii
Støt skøjtebanen
Vinteren nærmer sig, og Svendborg ønsker sig en udendørs skøjtebane. Ugeavisen har derfor lavet et maleri-projekt, hvor indtægterne går ubeskåret til skøjtebanen. Malerier i massevis ( 219 stk.) er doneret, og de udstilles i Borgerforeningen, hvor man kigger ind og løbende kan byde på sin favorit.
Unge og gamle, amatører og professionelle har hver især givet et maleri til projektet. Kom kære venner - kig ind og støt indsamlilngen til vores allesammens skøjtebane.
Udstillingen løber fra 7. - 23. oktober Mindste bud er 100 kr. for et ægte og unikt maleri 
Mit bidrag er en abstraktion over en trane, en flødebolle og en masse pippende unger: "Kejserens nye klæder", 60 x 80 cm incl. ramme
Lille sommerfugl
Mens jeg var igang med at male nogle Humørblomster, så dukkede sommerfuglene op og indtog lærrederne. De har fløjet rundt og basket med vingerne i alle mulige retninger, men nu har 3 af dem slået sig ned og er blevet foreviget og fået en gang lak
Tidevand
Nogle gange er det for tidligt, nogle gange er det for sent, og nogle gange er det bare NU!

Humørblomsterne er begyndt at stikke af til søs, så nu er der kommet både "Tidevand" og "Højvande" med på lærredet. 40 x 100 cm
Kreta
Abstraktion over den skønne tur, jeg havde med mine teenagere til Kreta. Fuld sol, 40 graders varme, sandstrande i lange baner, rustikke klipper samt turkisblå himmel og hav. Et fantastisk minde lige til at smøre på lærredet
Solfyldt sommer
Jeg har været på kursus hos "Galleri Bri-K" på Tåsinge, hvor jeg fordybede mig i en solfyldt rosenhæk. Det var nogle skønne skønne lærerige timer under den glødende danske sommersol, hvor roserne duftede om kap med biernes summen i den rolige og sanselige natur.
Rigtig god sommer til alle
Humør-blomsten
Blomster-eksperimentet fortsætter, og der er liv og glade dage på lærredet 
Nærværende maleri måler 40 x 100 cm og der er flere på vej
Mød mig på Facebook
Nu kan du også følge med i mine maleriske eventyr på Facebook. Jeg har oprettet en speciel side med mine malerierhttp://www.facebook.com/photo.php?fbid=488113389776&set=a.391320789776.156510.737814776#!/pages/Lotte-Lamp-og-Farveladen/166218493417722 Tryk blot på "synes godt om", så får du automatisk opdateringerne på din startside. Det kræver selvfølgelig, at du er oprettet som bruger.
"Vesterport by Night"
Den gamle byport fra middelalderen, der vidner om mangt og meget. Flere trusler om nedrivning gennem årerne har den overlevet. Sidste-øjebliks restaureringer har altid reddet den, så vi i dag også kan få et glimt af fortidens eventyr. Mægtig og Majestætisk står den bare der og står. Og man kan selv danne sig et indtryk af , hvad der er passeret gennem årerne.
Maleriet blev netop færdigt til Kunstnertræffet, og det blev solgt ved første udstilling. Jo jo - der er stadig gang i Vesterport
Portræt af en fødselar
Tillykke til Sylvester 1 år 
En rigtig Her-mansen :-) Charme, selvtillid og lækkert hår - ja han skal nok "blive til noget"
Se flere bestillings-arbejder her: http://www.lottelamp.dk/27568239
Hvor går man hen, når man går ud?
Jeg er nu klar til at dele mine personlige billeder. I en udstilling på Stenstrup Bibliotek kan du se min maleproces "Fra udbrændt økonoma til farveglad pensionist". Den nye livskvalitet, jeg har opnået gennem maleriet, viser jeg med ekspressive portrætter, farverige naturabstraktioner og dekorativ romantik. Se mere under fanbladet Biblioteksudstilling
Se avisomtale http://www.isagerbogtryk.dk/DLA_PDF/DLA_19_2010.pdf
Rul op igen
Der er flere sider at kigge på, så rul op øverst på siden igen og find fanbladene yderst til venstre. Her kan du se, hvem jeg er, hvorfor jeg maler samt finde både klovnemalerier og naturabstraktioner. Og hvis du har tid til at sende en hilsen i min gæstebog, bliver jeg bare super glad 
|
|
 |
|
|
|