Som en af de 6, der har fortolket salmen
"Menneske, din egen magt", der var en af salmerne under kunstandagten i Helligåndskirken, har jeg grublet og tænkt en masse tanker både før og under udarbejdelsen.
Klovne-motivet har i 2010 været mit absolutte foretrukne, og det danner derfor også basis i min fortolkning af “Menneske, din egen magt”.
De begreber, jeg har fanget i salmen, har jeg forsøgt udtrykt i følgende symboler:
Åbenhed - Himmel og hav
Fremtid - Horisont
Forståelse - Åbne øjne
Fælles mål - Fælles næse
Kærlighed - Røde læber
Opmærksomhed - Klare pupiller
Trofasthed - Det blå mellemrum
Troen på universets kræfter - Den lilla himmel
Basal dynamik - De orange ansigter
Synergi - Det fælles ansigt
Dramatik - Øjne som kanonkugler
Naturlighed - De grønne blade
Det ukendte - De sorte hatte
Nød og nødhjælp - Tåren/vanddråben
Samarbejde - Balancen i kuglerne
Vækst - Rødder, spire og blad
Tillid - Kysset