4. maj 2011 i Faldsled

Vinterens undervisning i Naturabstraktion under kyndig guidening af Billedkunstner Peter Bork Johansen kom i mål og skulle "stå sin prøve" ved en maledag i skoven.
Kunstnerparret Peter og Jette bor i et eventyrligt skønt skovområde ved Fåborg, og dér mellem træerne i et inferno af blade i vild udfoldelse havde maleholdet sat hinanden stævne.
Efter de obligatoriske opvarmningsøvelser med diverse 2-min. skitser foldede vi alle staffelierne ud og gik i krig med lærrederne.
Dyb tavshed og dyb koncentration - ja i bogstaveligste forstand i skovens dybe stille ro blev der arbejdet løs til musikken af de kvidrende fugle.
Skøn skøn oplevelse - og som med et fingerknips var timerne forsvundet, og vi blev nødt til modvilligt at løsrive os

I spredt fægtning fandt vi hver vores eget motiv

Der var masser af skønne motiver at gå i gang med

Denne skønne grønne plet blev min, hvor jeg nærmest slog rod og faldt i ét med omgivelserne

Oplining og evaluring af dagens righoldige produktion

Mit eget maleri 70 x 70 cm,
som jeg har døbt "I Skovbrynet"

Ja Fyn er Fin, og der er fantastisk ude i den spirende skov. Forårets fornemmelse blev siddende i kroppen, og efter et par dage malede jeg videre - nu med fantasien som medspiller. Og det kom der endnu et par billeder ud af, bl.a. dette:

"I skovbunden", 70 x 70 cm